Automatisk katalogproduktion
vielen dank har mange års erfaring med automatisk katalogproduktion og tilhørende databaser. Automatisk katalogproduktion er en metode, der er specielt velegnet ved større tryksager. Ud fra en database, Excel ark, CSV-fil eller lignende, kan vi opbygge færdige dokumenter på rekordtid. Hvis data ligger i en database, har I mulighed for at rette teksterne løbende, da referencer til databasen bevares i det opbyggede dokument. Dermed kan korrekturgange minimeres – ligesom den samlede produktionstid.
Fordele ved automatisk katalogproduktion:
- Hurtigere opsætning
- Ingen copy/paste fejl
- Mulighed for at rette i indhold helt op til trykstart
- Billigere produktion

Hvor meget skal vi hjælpe med?
Alt efter hvor meget arbejde din virksomhed har mulighed for at udføre, kan vielen dank tilbyde en løsning.
Vi kan håndtere opgaven fra layout til tryk/levering, eller vi kan opbygge et dokument til videre bearbejdning inhouse. Den sidste mulighed er nyttig, hvis du har din egen grafiske afdeling – og naturligvis for reklamebureauer. Du kan med andre ord spare mange mandetimer på opbygningen af store dokumenter.
Du er altid velkommen til at kontakte vielen dank og få en uforpligtende snak om automatisk katalogproduktion.


